Lækre håndlavede fliser fra ARTTILES

IMG_3327Designduoen bag ARTTILES Trine Galschiøt og Anette Nørmark.

I sidste uge fik jeg muligheden for at møde designduoen bag ARTTILES Trine Galschiøt og Anette Nørmark. De inviterede indenfor i deres butik og værksted i Oehlenschlægergade i København. Det var virkelig en inspirerende oplevelse, først at se deres butik, hvor de har lavet forskellige møbelarrangementer, der viser hvordan fliserne kan bruges. Og bagefter at se deres værksted, hvor udviklingen af farver og mønstre og efterfølgende brænding af fliserne foregår. For sådan en som mig, der selv er uddannet designer, og elsker at besøge kreative kvinder og høre om deres design, var det rent guf. Jeg er vild med den kreative oase, som de sammen har opbygget. Jeg blev også ret begejstret for de to kvinders kompetente indgang og holdning til design, og det er tydeligt at de går rigtig godt i spænd designmæssigt. Fliserne er håndlavede og de er også lavet i Danmark, faktisk lige nede i værkstedet på Vesterbro. Jeg kan godt lide tanken om at fliserne er lavet i hånden og lavet i Danmark, for alt for lidt bliver efterhånden produceret i DK og alt for for få ting i hånden. De leverer nye gennemtænkte produkter, som der er en masse kombinationsmuligheder i. Hos ARTTILES har man muligheden for at få hjælp til at customize og lave personlige flisesammensætninger. Men inden længe bliver der også mulighed at man selv hjemme i stuen, kan afprøve og sammensætte fliserne inde på deres website. Ønsker man at få sit eget fotografi, sit eget billede eller sin egen farve på fliserne, kan det også lade sig gøre, hos ARTTILES er der muligheder og få begrænsninger.

Se mere på: http://www.arttiles.eu/

IMG_3298Super fin stil der viser hvordan fliserne kan bruges til væggen eller som bordplader.

IMG_3303Grafisk sort hvidt miks af fliser

IMG_3300Super fint dekorativt bord og elpærerne er virkelig fint tegnet med den rå streg

IMG_2136En feminin og lys flise kombination

 

IMG_3320Jeg er vild med dette gamle skuffearrangement, -og fliserne selvfølgelig

IMG_3319Køber man en kasse med fliser bliver de leveret i disse skønne trækasser med tryk på. Oh… jeg er også vild med emballagen.

IMG_3305Fototryk fra hele verden er også en mulighed hos ARTTILES

IMG_3308Som noget nyt er ARTTILES begyndt at producere spækbrætter med en flise i

IMG_3334På værkstedet, her kan man se en af trykrammerne

IMG_3336Et udsnit af alle de mange forskellige farver som der kan trykkes i.

IMG_3343Bordet er et af ARTTILES seneste produkter. Se mere på deres website for møbler og andre produkter

By Lassen lancerer Frame i røget eg

IMG_2894

By Lassen inviterede også indenfor i Holbergsgade i København i dag, under 3 days of design. Og netop i dag lancerer de deres smukke Frame i røget eg, og det er lige fra de små bokse med låg til de store skabe og kabinetter. Super fint og indbydende, at få den røgede eg ind, som kontrast til alt det hvide i den nordiske indretning. Den mørke træsort fungerer rigtig smukt sammen med alle deres andre klassiske produkter og passer godt ind i By Lassens DNA. Den går rigtig godt med alt interiøret og med Saxe stolene, taburetterne, den trætte mand og Mingle sofaen, som også alle er gennemførte og smukt forarbejdede møbler. Som en ekstra event havde By Lassen inviteret en erfaren svejser ind for at vise, hvordan en kubus 8 bliver lavet. Det var rigtig interessant at opleve og en fryd for øjet at se, hvordan der med dygtige hænder blev svejset og samtidig fortalt om processen.

Se By Lassen i Holbergsgade 20 i København eller på http://bylassen.dk/shop/frontpage.html

 

IMG_2889

IMG_2902

IMG_2896

IMG_2904

IMG_2888

IMG_2893

Fredericia Furniture, the double F hotel

14

3 Days of design blev for alvor skudt i gang, da Thomas Graversen og teamet bag Fredercia Furniture åbnede dørene til showromet og butikken i Frederiksborggade i København. Den nye møbelserie Pato blev lanceret og sammen med flere af Fredercias kendte klassikere. Til lejligheden havde Uffe Buchard stylet møblerne sammen med sit Darling Creative Studio Team og lavet hele showroomet om til en konceptuel udstilling, som han kaldte The double F Hotel. Jeg blev ret begejstret for møblerne, stilen og udtrykket, super delikat og i farver som jeg også så på Milano messen i april. I det hele taget nye farvesammensætninger på møbler og vægge, som også  gik igen i kulørte malerier på væggene. Helt klart møbler i nye farver, som man får lyst til at have derhjemme, og som gør noget nyt og godt for en. Grøn, blå, petrol, varm gul, sennep, cognac læder, bourgogne, blomme, powder rose og brun. I mine øjne viste Fredericia Furniture at de virkelig fingeren på pulsen og at de er helt fremme i første designrække. Se mere på deres website eller i butikken i Frederiksborggade ved Nørreport.

http://www.fredericia.com/Frontpage.aspx

 

4-

4

10

2-

8--Ejer af Fredercia Furniture, Thomas Graversen byder velkommen

2Uffe Buchard fortæller om inspirationen bag stylingen

På besøg hos illustrator Toril Bærkmark

2  Toril Bækmarks Årskalender for 2016

 

I dag var jeg på besøg hos Toril Bækmark i hendes studio i København. Jeg har fulgt Toril Bækmark gennem flere år og er meget begejstret for hendes kunstneriske evner. I efteråret havde jeg desuden også fornøjelsen af, at style nogle af hendes smukke illustrationer. De gange jeg har været forbi hendes studio, har det altid været meget inspirerende at besøge hendes kreative oase. Og det er altid super interessant at se, hvad hun arbejder med. Det er på Studiet på Østerbro, hun tegner, maler og arbejder med ideerne til alle sine illustrationer. Lige nu er hun i gang med at lave den håndtegnede årskalender til 2017. Jeg var ret spændt på at se, hvordan de nye akvareller så ud, og jeg blev på ingen måde skuffet.  Akvarelfarverne har lige fået en tand ekstra og penselstrøgene bevæger sig med en super fin lethed hen over det tykke lækre papir. Jeg genkendte med det samme Toril Bækmarks smukke levende streg, som hun har formået at udvikle og forny endnu engang. Det er helt sikkert, at kalenderen er unik i sit udtryk og selvom det blot er en årskalender, så får man 12 smukke kunstværker med hjem til væggen. Udover årskalenderen laver Toril Bækmark også illustrationer til modemagasiner, særtryk og plakater. Se mere på hendes website: http://www.torilbaekmark.com/

IMG_2805Et udpluk af nogle af Toril Bækmarks illustrationer

IMG_2810Inspirerende kreativt udpluk af malergrejet

IMG_2830Toril Bækmark ved tegnebordet hvor illustrationerne bliver til.

IMG_2807Et udnit af Toril Bækmarks kreative studio.

Smukke tapeter fra Rice

IMG_7126 (1)

 

I denne uge åbnede Charlotte og Phillipe Guéniau deres fantastiske hjem i anledning lanceringen af deres nye tapetserie og Charlottes nye bog om udeliv “Happy home outside”. Jeg vil gerne fortælle om begge dele, men starter ud med en boligreportage med inspirerende billeder af deres bolig.

I dette skønne hjem bor et par som overhovedet ikke er farveforskrækkede, ej heller bange for at give den gas med at mikse farver og mønstre. Det er på mange måder fantastisk befriende, midt i en tid hvor den populære “ikke-farvede” nordiske stil hitter verden over. I stedet for har de skruet godt op for farverne, men uden at det bliver en stor farvelade, for hvidt danner hele tiden rammen for rummene. Hjemmet er en blanding af tapet og malede vægge/gulve og det fungerede ret flot sammen. Der er også en del stuk og høje paneler som giver nogle gode områder, at sætte tapeterne op i og som laver en god form for afgrænsning. Paneler og stuk giver samtidig lidt hvidt til alle farverne, og det har en ret god effekt. Er væggen neutral er der hængt et farverigt billede op, er væggen tapetseret er der mindre dekoration hængt op, nok fordi tapetet kan så meget i sig selv. Få rum havde tapet på alle væggene, og det er måske værd at bemærke, hvis man selv vil i gang med tapetsere. Det behøver ikke at være all over, men blot en væg, og så får man en stor effekt ud af det.

Møblerne var en ret flot blanding af nyt og gammelt. Nogle af møblerne fik jeg fortalt er arvestykker fra Phillipes side af familien andre var nye og moderne. Flere af de nye møbler er fra Rice og kan købes på deres hjemmeside. Se med og bliv inspireret af en unik og meget personlig indretning.

De malede gulve bliver jeg også nødt til at nævne for de var ret smukke og gav de forskellige rum hvert deres særpræg sammen med tapeterne og farverne på møbler og vægge.

Tapeterne er fra Rice og er smukke og i nogle fantastiske farver og mønstre. Alle farverne og mønstrene indbyder til hygge og man føler sig hjemme med det samme. Se med på billederne og se hvordan de tager sig ud på rigtige vægge i et virkeligt hjem.

 

IMG_7102

IMG_0043 (2)

IMG_0040

IMG_7097

IMG_7104

IMG_7106

IMG_0046

IMG_7181

IMG_7171

IMG_7163

IMG_7164

IMG_7166

IMG_7160

IMG_7115

IMG_7152

IMG_7153

60 år med Broste Copenhagen

2.3

Broste Copenhagen fejrede i denne uge deres 60 års fødselsdag med en yderst delikat og lækker middag på restaurant Musling i Linnégade i København. Restaurant Musling er en lillesøster til Fiskebaren i Kødbyen og selvom restauranten knap er blevet færdig og slet ikke er åbnet endnu, så var kokkene på banen med en ret delikat menu. Jeg var så heldig, at være blandt de indbudte og kunne bl.a. nyde både grillet grønt, skummende musling og torsk, sammen med en udvalgt skare af stylister og magasinredaktører fra Skandinavien. Det var virkelig lækkert og maden var præsenteret utrolig smukt for øjet. Udover maden i sig selv, som var smukt komponeret og anrettet, så blev der serveret på nogle af Brostes egne rustikke keramiktallerkner, med Brostes eget sorte bestik, med deres lækre grå mundservietter i hør, med deres servietringe og med Brostes egne rustikke keramikvaser hen ad bordene. Let delikat mad sammen med rustik og dunkel borddækning, det synes jeg var et ret skønt miks. Kig med på billederne og lad dig inspirere til, hvordan du selv kan dække dit eget rustikke bord til din næste delikate middag.

Alle fotografierne er taget af fotograf Chris Tonnesen

MuslingRestaurant Musling er flot indrettet med cognac lædersofaer og med rustik borddækning med Broste Copenhagens mundservietter, bestik og vaser

2.5Smukke rustikke nearly black keramikvaser på bordene med dybrøde blomster

2.13Fladbrød med sort seam fra kokkene på Musling

madGrillet grønt med cremet kartoffel og västerbotten samt ramsløg

2.11Chokolade med brombær samt olivensorbet fra kokkene på Musling

2.7Kokkene i fuld gang i køkkenet på restaurant Musling

2.2Teamet bag Broste Copenhagen siger velkommen.

DAY Home fejrer 10 års fødselsdag

IMG_9381

I år har Day Home 10 års fødselsdag og det blev fejret i København med en hyggelig fremvisning af de nye varer som kommer i butikkerne til foråret. Marianne Brandi, som er den kreative kvinde bag brandet var i DK for at fejre fødselsdagen og man kunne derfor møde både hende og folkene bag Day Home. Det var virkelig hyggeligt at møde alle og specielt Marianne Brandi, kvinden bag brandet. Man fornemmer virkelig en stilsikkerhed og en passion for håndværket, når hun fortæller om sine ideer. Inspirationen finder hun på sine rejser rundt i verden, hvor favoritstederne er Marokko, Afrika, Indien, Indonesien Kina og Caribien. Eksotiske steder, som man sagtens også kan fornemme i deres design til boligen.

Day Home står for mig som noget helt specielt både fordi jeg godt kan lide den multikulturelle blanding af materialer, mønstre og stil. Day Home er moderne og kan sættes ind sammen med den nordiske stil og give den varme og lidt etnisk dekoration. Jeg synes at det er en super fin blanding af naturlige materialer, træ, flet og  keramik sammen med messing, glas og tekstiler i fantastiske farver, prints og mønstre. Mest af alt er kombinationen af messing og sort,creme, beige og powder rose helt fantastisk. Feminin, rustik og bohemet på samme tid. Stort tillykke til Day Home.

 

IMG_9390Marianne Brandi, den kreative kvinde bag Day Home

IMG_1707Flot kombination af messing, kurveflet og sort

IMG_6804Smukke mønstre inspireret af eksotiske steder rundt om i verden. Super flot til at give den nordiske stil lidt varme og dekoration.

IMG_6812De sort og cremefarvede mønstre går igen i Day Homes keramik stel. Super flot at mixe mønstrene.

 

Eckmanns frodige palmeunivers

Eckman3

 

Der var masser af frodige palmer i Eckmanns studio i dag. Der var besøg af Lakridskongen, Johan Bülow, men der var også tid til at høre et inspirerende indlæg fra Anette Eckmann selv.Det handlede om designprocessen og hendes tanker bag udviklingen af Braserie Palmehaven som kommer til at ligge på Formland messen i Herning der løber af i næste uge.

Anette Eckmann er helt klart en af branchens Grand Ladies, der har været med til at udvikle og lægge stilen an på Formlandmesserne igennem tredive år. Hun har totalt styr på tendenserne, mærker og lytter til sine instinkter og kan føre ideerne ud i livet. I år er det palmer, grønne frodige palmer der indtager pladsen som sæsonens vigtigste dekorative indslag. Derfor var hendes studio i dag også dekoreret med palmer i alle mulige størrelser, både i potter lavet af øko papirsposer eller palmeblade sat ned i klare laboratorie karafler. Det så skønt ud med alle palmerne, glasflaskerne, de brune papirsposer, smukke plakater og passer i det hele taget godt ind i Eckmannstuio. Studiet i sig selv er ret skønt, med powder rose vægge, afskallede detaljer, gråt epoxygulv og lyse og sorte enkle møbler. Se med her og lad dig inspirere til hvad der skal i dine vaser eller flasker til næste sæson.

http://eckmannstudio.com/

http://lakrids.nu

http://www.formland.dk/

Eckman4

 

Afskallet og alligevel fint. Powder rose sammen med sort, messing og frodige grønne planter

 

 

Eckman2

 

Forskellige grønne palmer står dekorativt i vindueskarmen

 

 

 

Eckman5

 

Smukt gammelt skab

 

 

eckmann6

De er simpelthen så skønne de fine plakater af palmer som er sat ind i sorte rammer.

eckmann7

Dejlige gourmet lakridser i dekorative laboratorie flakoner.

eckmann8Super flotte te-arrangement, man fr virkleig noget for øjet her ! Teen er fra det norske mærke Black Cat, og har trukket natten over og er lavet på koldt vand..

Den smagte ret godt 🙂

 

 

Factory, på besøg hos Sinnerup

I marts måned havde jeg fornøjelsen at besøge det jyske bolig og interiørfirma Sinnerup. Dejligt besøg, meget engagerede folk der virkelig brænder for bolig. Deres mål er, at at lave nogle rigtige gode produkter til nogle rigtig gode priser. De er desværre ikke så kendte på Sjælland som i Jylland, men jeg kan kun anbefale et smut forbi deres butikker hvis man er i det jyske. Eller deres webshop www.sinnerup.dk

Her er et udpluk at mine favoritter.

Fint plankebord i genbrugstræ

Super fine lysestager i træ, rigtig fint at sætte mange på bordet samtidig.

 

Cool lamper i kobberlook. De går rigtig godt sammen med den retrospektive sorte stol.

 

Sort og mørkt træ sammen. Det er bare super lækkert. Knivene i sort sammen med krukkerne i sort med lyse trælåg er virkelig fine til det mørke træbord.

 

Fin Chicago lænestol i gråt uld. Man sidder godt i den og den har en pæn finish.

Balck & White…Det er rigtig flot med kopper og krus med bogstaver på og de går godt sammen med de rå reoler

 

 

Opmagasinering. Det er altid rart med plads til ting og sager. De her rå kasser med hjul er både praktiske og factorycool samtidig.