Moderne eksklusive linjer i Kaolin-stellet

IMG_0863Kaolinstellet

Cecilie Manz har designet et utrolig smukt nyt stel for Kähler som kommer i butikkerne i midten af februar. Stellet er lavet i benporcelæn, også kaldet Kaolin, som også er stellets navn. Det er smukt formet og enkelt og minimalistisk i udtrykket. Jeg er ret begejstret for hvor let og spinkelt designet er tænkt. Det er et nyt elegant udtryk, som er en fin kontrast til alt det rustikke keramik og stentøj som hitter lige nu. Desuden er der kræset for detaljerne og formerne og en tallerken er ikke bare en tallerken.De er hverken ovale ej heller runde, men en kombination. Smukt og kreativt tænkt af Cecile Manz. Udover de fine hvide kopper, skåle, kander og tallerkner så har stellet ydermere både højglanspolerede rustfri stålbakker og træbakker som kan bruges til undertallerkner, fade og bakker. Alle delene kommer i forskellige størrelser, super lækkert og delikat.

http://www.kahlerdesign.com/

 

IMG_0858Kaolinstellet, den store vase er en nyhed i Omaggio serien.

 

IMG_0869

Kaolinstellet

 

 

IMG_0860Kaolinstellet

la@contactcopenhagen.dk