Forunderlige BOB NOON

bobnoon1

I dag var jeg et smut forbi Ciff Kids messen i Forum, for at se på næste sæsons nye tøj og accessories til børn. Der var rigtig mange fine tøjbrands og en hel første sal med møbler og accessories til børn. Her faldt jeg pladask for det danske Bob Noon, som laver nogle fantastisk fine og fantasifulde illustrationer. Bob Noon er et slags kunstnerkollektiv på 5 kvindelige illustratorer alle uddannet fra Designskolen.

Bob Noons illustrationer er tegnet med i en skøn streg, tegningerne er poetiske og med et melankolsk touch som er helt unikt. Det er et forunderligt univers af mennesker og dyr. Jeg synes de er et rigtig godt alternativ til alle de traditionelle søde børnetegninger som der findes, for Bob Noon byder på et spændende nyt univers.

Jeg blev ret vild med mange af deres ting, lige fra deres dekorative uroer til at hænge i loftet og som vil se super fine ud i børneværelset til de praktiske månedskalendere, med plads til fem familiemedlemmers gøremål, hvilket er ret praktisk, når alt skal koordineres i familien.

Der var også rigtig lækre huskespil og puslespil i skønne farver og finurlige tegninger. Puslespillene tog udgangspunkt i eventyrene som vi kender, men motiverne var lavet i Bobnoons helt særegne univers. Helt specielt var det fine sorteperspil for mig, for det vakte minder fra dengang da min egen datter var lille og hun elskede at spille det. Ligesom jeg selv…Alt i alt super fine overraskende illustrationer i fine sarte farver fra Bob Noon.

 

Tjek deres site ud hvis du vil se mere http://bobnoon.dk/

bobnoon2

Månedskalender, hvor man når året er omme kan sætte illustrationerne i rammer og genbruge billederne.

bobnoon3

Skønne uroer i pap til at hænge i børneværelset

bobnoon4

Eventyrlige puslespil der kommer i praktiske æsker der matcher. Fin gaveidé

la@contactcopenhagen.dk